Pædagogisk assistent elev

Drømmer du om at gøre en forskel i hverdagen? Brønderslev Kommune søger pædagogiske assistentelever til en givende uddannelse med start i januar 2027.

Pædagogisk assistent elev

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Pædagogisk assistentuddannelse (PAU)

Drømmer du om at arbejde med mennesker?

Så kunne en uddannelse til pædagogisk assistent (PAU) i Brønderslev Kommune måske være noget for dig!

Uddannelsen er en erhvervsuddannelse og giver dig forudsætninger for at arbejde i dag- og døgntilbud, dagpleje, SFO og andre pædagogiske tilbud for børn, unge og voksne, inden for både almen- og specialområdet.

Den pædagogiske assistentuddannelse giver en grundlæggende viden om, hvordan man drager omsorg for børn, unge og voksne. Du får desuden viden om, hvordan du kan lave aktiviteter inden for blandt andet bevægelse, musik og i naturen.

På uddannelsen lærer du også om betydningen af kost og motion for det fysiske og psykiske velvære, ligesom du lærer at arbejde med konflikthåndtering.

Brønderslev Kommune ansætter 2 gange årligt PAU-elever i samarbejde med SOSU Nord, Aalborg. Med opstart d. 18.01.2017 ansætter Brønderslev Kommune 7 PAU-elever i Brønderslev Kommune. Brønderslev Kommune optager elever fra både EUD og EUX.

Uddannelsen foregår i en vekslen mellem skoleforløb på SOSU Nord i Aalborg og oplæringsforløb i Brønderslev Kommune.

På uddannelsen til pædagogisk assistent møder eleven en blanding af teori og praksis, og i Brønderslev Kommune lægger virksomheden vægt på, at eleven afprøver teorien i praksis. I oplæringsperioderne får eleven mulighed for at udvikle sine kompetencer inden for trivsel, læring, udvikling og dannelse samt leg, læring og ansvar i en pædagogisk kontekst.

Eleven får elevløn under hele uddannelsen, jf. gældende overenskomst.

Forventninger:

  • at eleven er motiveret for at indgå aktivt i både skole- og oplæringsforløb
  • at eleven har gennemført eller er ved at gennemføre Grundforløb 1 på SOSU Nord
  • at eleven tager ansvar for egen læring
  • at eleven er engageret og samarbejdsvillig
  • at eleven er mødestabil
  • at eleven er ansvarsbevidst og selvstændig
  • at eleven er anerkendende og positiv i sin tilgang til andre mennesker
  • at eleven er interesseret i andre menneskers perspektiver og god til at skabe relationer
  • at eleven kan sætte sig ind i andre menneskers situation
  • at eleven kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre
  • at eleven er god til at organisere og planlægge aktiviteter
  • at eleven kan bevare overblikket
  • at eleven er indstillet på skiftende arbejdstider og i nogle tilfælde aften- og weekendarbejde

Adgangskrav til hovedforløbet:

  • Dansk på D-niveau
  • Samfundsfag på E-niveau
  • Idræt på F-niveau
  • Psykologi på F-niveau

Elever vil i grundforløbet - og inden start på hovedforløbet - få mulighed for at tage følgende certifikater:

  • Førstehjælp på mellemniveau
  • Elementær brandbekæmpelse

Yderligere information kan findes på SOSU Nords hjemmeside eller ved at kontakte elevansvarlig ved Brønderslev Kommune Trine Krarup Johansson på mail: trik@99454545.dk.

Brønderslev Kommune indhenter straffeattest og børneattest ved ansættelse.

Vigtige datoer

Ansøgningsfrist: d. 24.11.2026 kl. 08.00.

Ansættelsessamtaler: d. 01.12.2026 kl. 08.00-15.00.

Studiestart på SOSU Nord: d. 18.01.2027

Ansættelsesperiode ved Brønderslev Kommune: d. 18.01.2027-22.05.2029

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Brønderslev Kommune
Location Icon
Adresse ny rådhusplads 1, 9700, Brønderslev
Calendar Icon
Kontaktperson Trine Krarup Johansson
Email Icon
Email trik@99454545.dk
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

ny rådhusplads 1, 9700, Brønderslev

Se større kort