Eltavlemontør med interesse for automation og maskinbygning

Er du en eltavlemontør med flair for automation og maskinbygning? QUPAQ i Brønderslev søger en dygtig profil til opbygning og test af avancerede eltavler.

Eltavlemontør med interesse for automation og maskinbygning

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

QUPAQ søger en eltavlemontør, der har teknisk flair og lyst til at arbejde med opbygning og test af eltavler til avancerede maskinanlæg.

QUPAQ søger en engageret eltavlemontør til virksomhedens produktion i Brønderslev. Den nye medarbejder bliver en del af et erfarent og fagligt stærkt team, hvor stillingen indebærer en central rolle i opbygning, test og kvalitetssikring af de eltavler, der indgår i virksomhedens avancerede maskinløsninger til fødevareindustrien. Eltavlerne følges fra opbygning til test i tæt samarbejde med kolleger inden for automation, el-konstruktion og produktion.

Den primære arbejdsplads vil være på virksomhedens værksted, hvor medarbejderen er med til at sikre, at virksomhedens eltavler lever op til de høje kvalitetskrav, som virksomhedens kunder verden over forventer.

QUPAQ er verdens førende leverandør af automatiske bakkedispensere til den globale fødevareindustri. Fra hovedkontoret i Brønderslev udvikler, producerer og servicerer virksomheden innovative løsninger til kunder i mere end 50 lande.

Arbejdsopgaver

Arbejdsopgaverne for en eltavlemontør omfatter blandt andet:

  • Produktion og opbygning af eltavler til QUPAQs maskinprogram.
  • Kvalitetssikring og kontrol af eltavler, så de lever op til virksomhedens standarder og kvalitetskrav.
  • Installation og konfiguration af styringssoftware samt indlæsning af relevante parametre.
  • Test og klargøring af eltavler inden levering.
  • Fejlsøgning og optimering ved behov.
  • Bidrage til øvrige montage- og produktionsopgaver efter behov.
Kandidatprofil

Erfaring med el-tekniske installationer, tavlebygning eller lignende er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er teknisk forståelse, interesse for el-teknik og lyst til at lære nyt. Der tilbydes grundig oplæring og løbende sparring for at opnå de nødvendige forudsætninger for at arbejde med opbygning af eltavler til industrielle maskinanlæg.

Den ideelle kandidat forventes at:

  • Have teknisk flair og interesse for el-tekniske eller industrielle løsninger.
  • Trives med praktisk arbejde og tekniske udfordringer.
  • Arbejde struktureret og kvalitetsbevidst med sikkerheden i orden.
  • Være nysgerrig og motiveret for at lære nyt.
  • Kunne arbejde selvstændigt og tage ansvar for opgaverne.
  • Være fleksibel og bidrage, hvor der er behov.
  • Have fokus på samarbejde og en positiv tilgang til hverdagen.
QUPAQ tilbyder

Hos QUPAQ bliver den nye medarbejder en del af en virksomhed i vækst med stærke værdier og spændende tekniske produkter.

QUPAQ tilbyder:

  • En spændende stilling i en international og markedsledende virksomhed.
  • Grundig oplæring og stærk faglig sparring.
  • Et erfarent team med høj faglighed og et godt samarbejde.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Fleksible arbejdstider.
  • Attraktive ansættelsesvilkår med pension, fritvalgskonto og sundhedssikring.
  • Aktiv personaleforening og sociale arrangementer.
Ansøgning

QUPAQ behandler ansøgninger løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet. Kandidater opfordres derfor til at sende ansøgning og CV hurtigst muligt via knappen "Ansøg".

Stillingen er på 37 timer om ugen med reference til Michael Hjortlund, Group Lead Operations.

Ved spørgsmål til stillingen kan Michael Hjortlund kontaktes på telefon +45 6013 8719.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn QUPAQ
Location Icon
Adresse Erhvervsparken 16, 9700, Brønderslev
Calendar Icon
Kontaktperson Michael Hjortlund
phone Icon
Telefon +45 6013 8719
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Erhvervsparken 16, 9700, Brønderslev

Se større kort